Viden

STRESS

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom, selvom det kan føles sådan.
Stress er en biologisk reaktion i vores krop, som kan opstå af forskellige påvirkninger og belastninger. Den kan opstå af en akut påvirkning eller en langvarig. I den akutte situation hjælper vores biologiske system os til at overkomme en “billetpris”. Det er sundt og godt! Ved langvarige påvirkninger og belastninger, hvor kroppen er i beredskab eller overbelastes over lang tid, reagerer vi med stresssymptomer. En langvarig stress nedsætter din arbejdsevne og livskvalitet pga:

1. Nedsatte kognitive evner: – hukommelse – holde overblik – indlæringsevnen – kreative evner

2. Adfærden ændrer sig ofte i form af: – udtrættes hurtigt – bliver hurtigere irritabel – får “skyklapper” på – har svært ved at samarbejde – bliver hurtigere ked af det – får flere sygedage

3. Det almene helbred påvirkes: – søvnproblemer – får hyppigere infektioner pga. et svækket immunforsvar – hovedpine – maveproblemer

4. Fysiske helbredsproblemer: – forhøjet blodtryk – hjertekar sygdomme – kroniske sygdomme forværres – opblussen i eksem o.l.

Stress kan give varige skader, så jo tidligere man bliver behandlet jo bedre.

Stresshormoner

Kortisol er et hormon, som kroppen producerer i stressede situationer. I akutte stress-situationer kan kortisol sammen med adrenalin hjælpe dig til at præstere ekstra – både fysisk og mentalt. På den lange bane er for høje niveauer af kortisol dog skadeligt, både for din psyke og din krop – fordi vi ikke er skabt til at befinde os i konstant stress.

Sammen med adrenalin og noradrenalin er kortisol et af kroppens tre vigtigste stresshormoner, og spiller en central rolle i kroppens stressrespons. Når hjernen registrerer, at der er fare på færde, sender den signal til binyrerne om at producere ekstra kortisol og adrenalin. Kroppen aktiverer sit kamp/flugt-instinkt, hvilket er grunden til, at adrenalin også bliver kaldt kroppens kamphormon. Mens adrenalin virker hurtigt, virker kortisol lidt langsommere og over længere tid.

Problemet opstår, hvis stress-situationen bliver kronisk, og din krop hele tiden er i alarmberedskab. Der begynder kortisol at gøre mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan gøre dig syg af stress og ovenikøbet ændre din hjerne.

Stress og nervesystemet (NS)

Vores nervesystem er skabt for at få os til at reagere på de påvirkninger, vi bliver udsat for.
Vi har vores sansesystem som sikre vi fx flytter hånden, hvis det bliver for varmt, og så har vi vores autonome system, som vi ikke styre med vores bevidsthed men som styres gennem hormonerne. Det drejer sig om fx vores fordøjelse, hjerterytme, blodtryk, søvnrytme, aktivering af følelser mm.
Dette system er delt op i tre grønne, det fungerer :

➢ når vi er i balance i den jævne hverdag
➢ når vi bliver udsat for fare
➢ når vi oplever kærlighed, nærhed, omsorg, glæde, sejre

Det er forskellige hormonsystemer ,der aktiveres i de tre grønne.
Når hverdagen kører i sin jævne gang og vi er i balance reguleres vi at hormonet.
Når du udsættes for en eller anden form for “fare” aktiveres stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol (læs mere under Stresshormoner).
Når vi oplever kærlighed, omsorg og nærhed aktiverer hormonerne oxytocin og serotonin.
Disse hormoner stimulerer følelsen af ​​tryghed, omsorg, glæde, at elske og vi bliver afspændte, rolige og veltilpasse.
Når vi oplever at lykkes, at sejre, at overvinde belønnes vi gennem hormonet dopamin, som giver os wow-følelsen og gør os helt høje.
I mindre doser får det os tilat føle os glade, opløftede og troen på vi kan mere.
I behandling af stress benytter vi os af at aktivere disse tre hormoner. Udover de beskrevne virkninger, dæmper de også aktiveringen af ​​stresshormonerne.

Naturens helende virkning

Det er nu veldokumenteret, at naturen har en helende virkning på vores sind.
De sanseindtryk vi får, når vi opholder os i naturen, har en beroligende og stabiliserende virkning på vores nervesystem gennem sænkning af udskillelse af kortisol.
Du kender det måske, at finde en solskinsstråle på en rolig plet i haven, hvor du kan sidde og lukke øjnene og lytte til at finde og fugle. Eller gå en tur på stranden, lytte til bølgerne og mærke finde.
Anbefalingen er, at man opholder sig naturen min. 20 min. tre gange om ugen, for at afbalancere og restituere sin psyke.
Det kan sagtens være, at gå en tur rundt i sin have med fokus på dufte og lyde.
Du kan læse mere studie:20 minutter i naturen afhjælper stress markant

Søvn

En god nattesøvn har en forebyggende og helende effekt.
Ifg. forskerne “vaskes” hjernen ren for affaldsstoffer og tanker og oplevelser lagres.
Yderligere restituerer kroppens ovn på dagens aktiviteter.
Det er helt normalt for voksne at vågne i løbet af natten. Ved en sund søvn, falder man
hurtigt i søvn igen.
Hvis du oplever perioder med dårlig søvnkvalitet, kan det dreje sig om dårlige vaner. I så fald
kan nedenstående råd hjælpe. Hvis du er i en belastende periode, skal du sikkert også
inddrage de ovenstående “5 tip som giver ro her og nu”.
De 10 råd, til at få en god søvn:

  1. Lave faste rutiner op til sengetid. Vores biologiske system genkender rutiner og
    begynder at indstille sig på det, der skal ske. Lav gerne rolige aktiviteter som fx spist et let måltid, læs, løs en sudoko/krydsord, tag et bad, lav håndarbejde, smører madpakker ol
  2. Hav samme sengetid hver aften, også i weekender. Det understøtter de hurtige rutiner.
  3. Undgå at planlægge eller problemløse lige før sengetid, det sætter hjernen i gang.
    Hvis der er tanker der rumsterer eller ting du skal huske, så skriv dem ned og sig til
    dig selv “jeg ser på det i morgen”
  4. Drop TV og anden skærmtid min. 30 (gerne 60) minutter før sengetid.
    Lyset fra skærmene stimulerer hjernen, så den kan have svært ved at falde til ro.
  5. Undgå koffeinholdige drikke (kaffe,te, kakao, energidrik og cola) efter kl.16. Koffein
    har en halveringstid på 6 timer.
  6. Gå ikke sulten eller overmæt i seng
  7. 30 minutters bevægelse i dagslys. Dog ikke tæt på sengetid, da det ofte virker
    opkvikkende at motionere.
  8. Soveværelset skal være roligt, mørkt og ikke for varmt
  9. Alkohol og rygning giver dårligere søvnkvalitet
  10. Brug kun soveværelse til søvn og sex. Igen for at kroppen skal kunne genkende og
    indstille sig på søvnen.

Stress kan være en årsag til søvnbesvær, enten som indsovningsbesvær eller opvågning
efter 2 – 3 timer, uden at kunne falde i søvn igen. Et typisk tegn på det er stressrelateret er,
hvis du oplever tankemylder, samtaler med sig selv eller man planlægger.

————————————————– ——————————————–

“Craft” Psykologi

Craft-psykologi beskrives de fysiske og psykiske fordele ved at udøve håndarbejde og
håndværk.
Flere forskningsprojekter viser, at udøvelsen af ​​håndarbejde og håndværk, har en stressreducerende virkning på os. Det vigtige er at det vi laver, er noget vi holder af at lave – at
det er hobbybetonet.
Kerneelementerne i processen er:

– selvbestemmelse, vi vælger selv hvad vi vil lave, sværhedsgraden og hvor længe
– flow og fokus på aktiviteten
– fokus på nuet, en mindfulness tilstand. Bevidst, ikke-dømmende opmærksomhed
på hvad der sker i nuet. Det kræver øvelse, som kan være at tælle hæklemasker og
blot acceptere de tanker som kommer, og bevist fokusere tilbage til at tælle.
– succesoplevelse ved at have udrettet noget, at have et produkt. Vi oplever en glæde og måske også stolthed

I Danmark har psykolog og ph.d. Anne Kirketerp udviklet “Foretagsomhed & skubmetoden”
ud fra Craft Psykologien

Ønsker du at høre mere eller har spørgsmål, så tøv ikke med at lade mig kontakte dig.

Send en besked via kontaktformularen, så svarer jeg senest indenfor to hverdage.
Du kan også se mit telefonnummer, samt træffetider nedenfor.

Bliv kontaktet